Aalborg City Cup

I Aalborg Freja´s 100 års jubilæumssæson indbyder Aalborg Freja til sit 9. internationale fodboldstævne i Kr. Himmelfartsferien 2012. Med 100 års fødselsdag i maj måned er alle sejl sat til for at skabe en uforglemmelig turnering for alle deltagerne.

Aalborg City Cup var en kanonsucces i 2011, hvor vi igen kunne melde "udsolgt" med deltagelse af 3.000 unge fra 11 nationer. Det sportslige og oplevelsen er på det højeste, og deltagerprisen på laveste blus. Du finder en god stemning i en godt organiseret turnering, der afvikles på Aalborg Freja´s anlæg med 11 stk. 11-mands-, 2 stk. 7-mands- og 2 stk. 5 mandsbaner, og et mindre anlæg i gåafstand fra Aalborg Freja med 1 stk. 11 mands-, og 2 stk. 7 mandsbaner. Der er også tid til disco for de ældste og swim-by-night for de yngste foruden at lege turister i Aalborgs forlystelser Aalborg Zoo mm.

Der er pokaler til de 4 bedste hold i hver række, 1 stk. Fair Play pokal i hver række og medaljer til alle.